Ofte stillede spørgsmål

Hvordan skal tørrede blomster passes?

Tørrede blomster skal IKKE sættes i vand. Dette er vigtigt at huske på da de ellers vil rådne.  

Hvor længe holder tørrede blomster? 

Tørrede blomster kaldes også evighedsblomster da tørrede blomster kan holde rigtig mange år. Dog skal man være forberedt på at farven i de tørrede blomster med tiden vil falme. Alt afhængigt af hvilken blomst der er tale om og hvordan den er placeret ift sollys kan dette variere. Typisk for blomster placeret i en solrig vindueskarm, begynder farven at falme efter 3-6 måneder.

Har du derimod blomsterne i en gang uden vinduer, eller i en mørkere krog af værelset, vil de holde farven længere. Da tørrede blomster og grene er et naturprodukt, kan falmet farve ikke ses som grund reklamation eller garanti da dette er at forvente.

Kan tørrede blomster leveres?  

Alle buketterne kan sendes til hele DK. Vi sender til nærmeste pakkeshop, og pakken kan spores undervejs. Fragten koster 55,- 

Buketten efter forsendelse

For at kunne sende evighedsbuketterne til vores kunder i hele landet, kræver det at vi pakker dem grundigt ind for optimal beskyttelse under fragten. De bliver nænsomt pakket i flere lag beskyttende papir og sendes i en solid papkasse til formålet. Denne løsning sørger i langt de fleste tilfælde for at kunden får en flot og intakt buket leveret. Ofte vil buketten pga. denne indpakning synes mindre luftigt da grenene er blevet holdt tæt sammen for at undgå at knække. For at genskabe luftigheden i buketten kan du med fordel trække stilkene i bunden meget forsigtigt fra hinanden. Dette gør at bukettens top udvider sig og genfinder sin oprindelige stand.